Bredbånd - AF - 11. maj 2018

Hvad er upload hastighed?

Når man bestiller bredbånd angives hastigheden ofte med to hastigheder - en download og en upload hastighed. Download er når du henter noget ned fra internettet, men hvad betyder upload?

Download hastighed er den hastighed din bredbåndsforbindelse overfører med når du henter noget ned fra internettet. Med andre ord er dette hvor hurtig din bredbåndsforbindelse føles, når du læser nyheder, streamer film og musik eller går på Facebook.

Download hastighed = hvor hurtigt du kan hente/downloade noget fra nettet

Upload hastighed er når du lægger noget ud på internettet. Med andre ord er dette hvor hurtigt din bredbåndsforbindelse føles når du poster et billede på Facebook, vedhæfter en fil til en mail og andre handlinger hvor du "sender" ting til internettet.

Upload hastighed = hvor hurtigt du kan lægge noget ud/uploade noget til nettet

For langt de fleste brugere er det download hastigheden der er vigtigst. Hvis du ikke ved hvad upload hastighed er har du højst sandsynligt ikke brug for meget mere end de 10 Mbit der følger med de fleste bredbåndsabonnementer nu om dage.

Upload hastigheden har ingen betydning for streaming af musik eller film ligesom den heller har nogen indvirkning på brug af YouTube, Facebook og lignende tjenester.


Senest opdateret 11-05-2018.